Anbefalinger

Del endelig med os på kundeservice@essentialfoods.dk

Jeg har haft hund i 25 år, forskellige racer, de seneste 11 år labrador. Vi har eksperimenteret lidt med foder pga forskellige udfordringer med pels og ømme led. Vi har nu fundet frem til det bedste via jeres foder! Balou, som nu er 5 år, havde mat og tynd pels, da vi adopterede ham, men efter at have spist Essential først Contour, nu Nautical i 4 mdr. har han blank og lækker pels og hans halten er forsvundet, så tak for Verdens bedste hundemad, supergod service og pålidelig levering!
Med venlig hilsen Charlotte Klitholm

Jeg har igennem den senere tid tænkt på at rose Essential Foods, men har aldrig fået det gjort. Det er sådan noget man glemmer, hvis man ikke gør det, straks man tænker på det. For at forsøge at gøre en lang historie kort: Jeg har en korthåret gravhund på 9 år, der altid har været "allergihund". Hun har haft kløende, rød og irriteret hud med (i perioder) pelstab til følge. Vi har forsøgt os med alverdens kvalitetsfoder, shampooer og olie i maden for at lindre hendes kløende hud, og havde i mange år en god "opskrift" i Xxxxx Xxxxx tilsat Xxxxxxxx olie. Lige indtil Xxxxx Xxxxx til stor ærgerelse ændrede opskriften, og så var den gal igen. I et forsøg på at finde et nyt vidundermiddel researchede jeg mig frem til jeres Contour, der bedst opfyldte mine krav om blandt andet at undgå tilsætningssstoffer og hvede. Hunden har nu spist sig gennem to 12,5 kgs sække, og sikke en forandring! Hunden klør sig ikke længere, elsker maden, har tilmed tabt sig en smule, og pelsen er skinnende, tæt og ikke fedtet. (4 x win!) Tak for jeres ovenud venlige service - vi sætter rigtig stor pris på jeres koncept, holdning til kvalitet og på slutproduktet deraf, der har givet os en veltilpas hund.
Med venlig hilsen, Stine S. Jensen

Hej Breeder team Essential Jeg vil gerne endnu engang sige tusind tak for et supert foder, uden tvivl det bedste jeg har fodret mine hunde med. En lille solstråle historie vedr udstillingen i Luxembourg. Jeg havde 4 hunde med, alle fodret med jeres pragtfulde foder. Tahi-reme Nadya Nikita på præcist 3 mdr på show dagen, og som skulle i baby klasse som den yngste, de andre var lige knap 6 mdr, Nikita blev 2. bedste baby tæve From Island Korsika A Million Dollar Baby i junior tæve klassen, hun blev bedste junior tæve og junior champion af Luxembourg!! Proud Danish Flying Indian Girl i åben klasse tæver, hun fik EX 1 og bedste åben klasse tæve. Det var en utrolig god dag! Jeg skal hilse fra mine hunde og sige, vov vov vi elsker jeres foder, og hyler, piver og tripper rundt når vi skal have mad!
Kristine Windahl Genning //Kennel Proud Danish www.prouddanish.dk

BOF princippet som dette foder er lavet efter har gjort en verden til forskel for vores to DGS blandinger. På andre fodertyper, har de haft væsentligt mere afføring, og til tider kunne være deciderede hyperaktive, men på Essential har vi fået to hunde, som har en superlækker pels, især når de får lov til at få lidt af deres lakseolie, og som både kan løbe om kap med os på stranden og ligge og putte længe, mens de får læst historie af vores børn. Men særligt er jeg tilfreds med deres leveringsservice. Jeg havde glemt at købe hundemad... jamen, så leverer de da bare op til vores sommerhus! Fantastisk! Derudover er deres kundeservice meget servicemindede og venlige. De virker faktisk som om, at de synes, at det er dejligt, at deres kunder ringer
Zemma Luise Westh Poder

En lille hilsen fra en meget glad og tilfreds kunde. Har haft min 4 årige labrador tæve Faye siden hun var hvalp og har i alle årene kæmpet med foderallergi, kløe, skæl, mat pels, øreproblemer og ekstrem fældning. Det har kostet mange dyrlæge besøg og har været igennem adskillige dyre fodermærker til de specifikke problemer hun havde. Hun kører nu på tredje sæk af jeres NAUTICAL LIVING og det er simpelthen et fantastisk foder! Hun har aldrig været så flot, hun skinner, er super blød og lækker i pelsen, klør sig ikke længere, ørene er blevet meget bedre og hun fælder nærmest ikke længere. Endnu et plus er at hun elsker det. Vil også lige sige tak for super service, foderet er altid kommet dagen efter jeg har bestilt det. Mange glade hilsner fra Faye og Mathilde Sahl Har bøvlet en del med overvægt og ikke den optimale pels på min 4 år gamle tæve. Efter jeg har brugt essential contour i ½ år syntes jeg hun nu var klar til at blive vist i udstillingringen.Hun klarede det rigtig godt ved at vinde hendes klasse og derefter CERT. Tusind tak for et produkt der virker på min skønne tøs.
Rikke Andersen

Tusind tusind tak for fantastisk foder til min dejlige 2 årige labrador dreng .. Han var været igennem mange forskellige slags foder .. altid de dyre og jeg har mere end en gang stået med en halv sæk foder som han ikke gad spise Nu er vi på fjerde sæk fra jer og han guffer det i sig .. hopper og springer når låget på boksen bliver løftet og kan næsten ikke sidde stille til der bliver sagt værsgo og hans pels .... han skinner som en sæl i vandet. Lene Seiding Jeg MÅ melde mig i koret af begejstrede kunder. Jeg har netop i dag købt den tredje sæk af det nye foder......den variation der hedder Contour. Jeg har to hunde en fire år gammel portugisisk vandhund og en 11 år gammel lille genbrugs puddel. Det jeg er nødt til at fortælle, er som så mange andre kunder fortæller.... hun spiser stort set ikke afføring mere. (Og jeg troede ikke de forskellige meldinger over en dørtærskel, da jeg læste om og bestilte dit foder i marts). Det har været et kæmpe problem i flere år, både i indkald når hun havde sporet sig ind på en delikat sag og i ualmindelig dårlig ånde samt at hun fik meget dårlig mave ind imellem. Min genbrugspuddel var ikke i nogen god ernæringsforfatning da jeg fik hende. Pelsen mat og tynd, man kunne se huden igennem, tænderne helt brune af belægninger og tandsten. Og jeg fik resten af hendes foder med ...xxxxxfoder. Jeg begyndte straks at fodre med barf og tilsætte grønt og vitamin/mineralpulver samt fiskeolie. Det gik de første fire mdr med og nu har hun så været med på essential i omkring 4 mdr, så nu har hun tyk tæt pels og hvordan det så end er sket..stort set rene tænder. Alt i alt et STORT tak til dig Christian Degner-Elsner og din interesse og ildhu som kommer mange fortvivlede hundeejere tilgode.
Tusinde tak Alice Petersen

Kære Essential Foods. En lille historie fra en glad kunde: Jeg har en FT spaniels tæve på 14 måneder, jeg bruger hende både til Rally lydighed og Agility. Lige fra starten har hun været svær at fodre, ville ikke spise, nogen gange i flere dage.. Jeg prøvede alle råd, fjerne maden efter 20 min og venter til om aften osv. Hun blev tjekket af dyrlægen, han kunne ikke finde noget! Hun er SÅ kræsen. Jeg valgte at købe foder hos dyrlægen fordi jeg troede at dette måtte være det bedste foder man kun tilbyde sin bedste ven! En aften valgte jeg at læse ALT hvad jeg kunne finde om fodring af hunde og derefter faldt mit valg på jeres foder! Nu spiser Molly både morgen og aften og med det samme! Hun tigger ligefrem om at få mad når hun ved klokken er "mad-tid"' Hun har fået den smukkeste pels og er bare så glad- og det er jeg også! Når ens bedste ven ikke spiser bliver man frustrer og ked af det!
Mange venlige hilsner Mette & Molly- En meget glad og tilfreds kunde

Tak for et super lækkert hundefoder, jeg har prøvet alverdens kvalitets tørfoder til min lille kræsne hund, men Essentials Stamina er klart det lækreste tørfoder vi har haft inden for dørene - og hunden er enig, han synes det er rigtig lækkert :) Stort set alle andre mærker kan han enten ikke lide eller ikke tåle, men Essentials Stamina både smager ham godt og gør ham godt. Min hund bliver primært råfodret og får bare en håndfuld tørfoder dagligt. Nu har han så fået blandet Essentials op med sit gamle tørfoder, så han har fået ca en halv håndfuld dagligt i en lille måned og jeg kan se en tydelig forbedring på hans pels - den er både mere skinnende og mere stærk i de forskellige farver han har (rødbrun, hvid,sort). Desuden optager han det lige så godt som det rå, hvilket jeg aldrig har oplevet med noget andet tørfoder.
Bedste hundehilsner fra Stine

Nu er det tid til en lille update på Bertha og hendes møde med Essential Foods :) Hun spiser!!!! Woohooooo :D Jeg er kommet frem til at følgende virker for hende (og hendes spisevaner): Hun får serveret mad 1 x dagligt, om aftenen. Hun spiser ca. 50-60 gram opblødt, med olien (the OMEGA 3 OIL) dryppet hen over. Sideeffekten har været, at hun ikke længere spiser hendes afføring :D Og bare det at hun spiser, ja så er jeg glad :)
Kh Kira Leth

Gennem de to år hvor vi har haft Gaia, har vi prøvet rigtig mange forskellige slags foder men intet af det er faldet i damens smag... Hun går fra foderet hvis hun ikke bryder sig om det, og bliver jeg stædig, er det eneste resultat at hun mister energi og taber sig. Op til et kilo har vi oplevet, hvilket er temmelig meget, når hendes idealvægt er ca 13 kg! Så otte forskellige slags foder har vi prøvet, hvor vi har måttet returnere sækkene (hvis der var smagsgaranti) eller sælge dem til nogle med mindre kræsne hunde ;) Så i Januar i år læste jeg om Essentals foder og tænkte at det måtte da prøves.... Og der var jo smagsgaranti, så det kunne der jo ikke ske noget ved ;) Men jeg skal love for at der skete noget, for da foderet kom og jeg stod og var ved at hælde det over i spanden, kom Gaia og begyndte at spise af spanden - det har hun ikke gjort med noget andet foder :) (det dufter nu også rigtig godt ;) ) Det vat jo en rigtig god start, men de første dage vil hun jo næsten altid gerne spise... Men det fortsatte :D Bort set fra en periode efter løbetid, hvor absolut intet mad er interessant, så har hun langt de fleste dage spist sit foder med velbehag. Ingen tvivl om at vi fortsætter med Essentials og fortsætter med at anbefale det. Der til skal også tilføjes at det betyder meget for mig at der er rigelige og rigtige mængder af vitaminer og mineraler i foderet, da Gaia åbenbart udnytter foder ekstremt godt, og derfor ikke skal ha' mere end ca halvdelen af anbefalet fodermængde... Hun vejer ca 13 kg og lever på ca 90 gram Essentials Stamina pr dag og er altså super fin i huld :) At der så oveni et super foder også kommer helt eminent service, det gør jo ikke det hele ringere :) Så altså en KÆMPE buket roser til menneskene bag Essentials fra Gaia og familie :)
Anne Bjerre & Gaia

Da vi købte foder hos jer for et par måneder siden, deriblandt hvalpefoder, var vi spændte på, om vi ville kunne se en forskel på bade tæven og hvalpekuldet , når vi havde fodret dem med jeres produkt og jeg kan fortælle, at vores tæve er i langt bedre konditionstilstand nu 6 uger efter fødslen af hvalpene. Hun leger og er meget aktiv i forholdet til sine hvalpe og vore andre 2 hunde end ved tidligere fødsler. Ang. hundene's (Japanske Spidshunde) pels kan jeg allerede nu se ændringer ved at de bliver tykkere og pænere. Også de små hvalpe har allerede nu I en alder af kun 6 uger, en meget tykkere pels, end de tidligere kuld har haft, så HURRA for Essential.
Kennel BELLI - Bent & Lilli Møller

Nu har jeg fodret med Essential i over en måned, mine hunde elsker det og selv den lidt kræsne spiser det med stor velbehag. Det er jo dejligt. Det bedste er dog at, for 2 uger siden fik jeg min datters hunde på ferie. Den ældste på 10 år, har i flere år døjet med maven og har kun kunnet tåle et allergifoder fra dyrlægen. Ellers gik hans mave helt i stykker. Efter aftale med min datter, ville jeg prøve at give ham Essential. Det har bare været så godt. Han har det godt, er glad og fjollet og hans mave er fin. Der har overhovedet ikke været nogen problemer. Det er så skønt at kunne give ham det samme som de andre. Jeg har også et kuld hvalpe der får hvalpemaden. det fungerer også super godt. Det er nemt at opbløde, og det dufter dejligt i modsætning til hvad jeg har fodret med tidligere. Og de har ikke haft dårlig mave, heller ikke da de fik ormekur. det plejer de ellers at få. Så, TAK for et super foder.
Hilsen Anette, Kennel Kojima

Vi er snart igennem 3 mdr. med Essential Foods, og den lille hund har spist halvdelen af foderet og det er stadig et hit :D Så meget har hun aldrig spist af et foder før!! OG så har jeg haft en projekt med lort kørende haha, de blir hvide og smulrer hvis man lader dem ligge :) Det er et godt tegn, tegn på at der ikke er så mange tilsætningsstoffer i jeres foder som i dem vi tidligere har brugt, hvor lortene blev flydende og gik i forrådnelse. Tak for et godt foder, vi er stadig fans her i huset!!
♥ Malene Tonks

Efter at have afprøvet essiential state living i 4 uger har jeg kunne konstatere at min schæfertæve, som ellers har lidt af allergiske reaktioner, som megen kløe, overproduktion af ørevoks på andre fodere - helt og holdent er holdt op med at klø sig - ørevoksproduktionen er normal - pelsen er blevet meget blankere og sidst, men ikke mindst, afføringen udgør kun 1/3 af det indtagne foder. Afføringen er små ovale tørre kugler, som nærmest ligner "hjortelort", men hovedingredienserne i foderet er jo også netop hjort og lam :)
mvh Tonny Kronsell

Tusind tak for den første foderpakke med spand og det hele. Hvalpefoderet er nemt at bløde op og det dufter godt, så godt at vores datter igår spurgte, hvad vi skulle have til aftensmad, jeg var vel at mærke ikke gået i gang imed vores mad på det tidspunkt. Min højdrægtige tæve tigger for at få mad, det har vi aldrig oplevet før. Jeg vender tilbage, når hundene har spist sig igennem den første pose, det bliver nok i løbet af de næste 2 uger.
Mange hilsner Anne Skodborg Kennel Gaelic-Wheaten's